For mindre end en uge siden berettede flere engelske medier, at Liverpool-sportsdirektør Julian Ward har valgt at stoppe i klubben til sommer.
Derfor er den engelske storklub på udkig efter en afløser, og det kunne meget vel blive en tysker med kendskab til engelsk fodbold.
50-årige Sven Mislintat forlod tidligere på ugen jobbet som sportsdirektør i Stuttgart, og han har tidligere været ansat i klubber som Dortmund og Arsenal, hvor han har være ansvarlig for scouting.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu skriver Sky Sports, at Mislintat er et varmt emne i Liverpool, hvor han i forvejen skulle have et godt forhold til manager Jürgen Klopp.
De to kender hinanden fra en fælles fortid i Dortmund.
Julian Wards ønske om at forlade Liverpool kom angiveligt som en stor overraskelse, da han så sent som i sommer blev forfremmet til sportsdirektør.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar