Real Madrid sendte i slutningen af december Endrick til Lyon på en lejeaftale, der gælder den resterende del af sæsonen.
Her har den 19-årige brasilianer fået en drømmestart på tilværelsen.
På bare tre kampe har stortalentet således fået netmaskerne til at blafre hele fire gange, mens det også er blevet til et enkelt oplæg.
Det har angiveligt fået Paulo Fonseca til at slikke sig om munden.
Artiklen fortsætter efter billedet

I hvert fald skriver ESPN, at cheftræneren er ‘helt vild’ med Endrick og derfor har bedt klubbens ledelse om at indlede samtaler med Real Madrid med henblik på at forlænge aftalen frem til sommeren 2027.
Det bliver dog ikke en let mission.
ESPN skriver, at det vil kræve en ‘monumental indsats’ at få en forlængelse af aftalen på plads, og klubben skulle betragte det som meget vanskeligt.
Endrick ankom til Real Madrid i sommeren 2024 og står i skrivende stund noteret for 40 kampe og syv scoringer i kongeklubben.

Lyon
Real Madrid
Ligue 1




































