2022-03-12 10:08:48

Medie: Mbappé er enig med Real Madrid

Kylian Mbappé skulle efter sigende have en aftale på plads med Real Madrid, som bliver skrevet under i næste uge, melder spanske Marca.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kylian Mbappé havde ikke den bedste aften i Madrid, da PSG blev sendt ud af Champions League med et 1-3-nederlag til Real Madrid i midtugens opgør.

Det ser dog angiveligt ud til, at franskmanden snart kan vende tilbage til den spanske hovedstad, da Real Madrid har vundet kampen om Mbappés underskrift.

Det skriver Marca i hvert fald lørdag, og en aftale vil efter sigende blive skrevet under på i løbet af den kommende uge. Forhandlingerne har nemlig været intensiveret i den seneste tid, og det har altså givet pote for Madrid-klubben.

Marca melder dog, at man ikke skal forvente en officiel udmelding fra Real Madrid i den nærmeste fremtid, da Mbappé fortsat vil holde fokus på PSG, og derfor sker det først efter sæsonen.

Dermed ligner det et farvel til PSG for Kylian Mbappé til sommer, hvor hans kontrakt udløber.

Han har i alt scoret 157 mål i 206 kampe, som gør ham til den næstmest scorende spiller i PSG's historie.

16 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0