På sensationel vis snuppede Mjällby guldmedaljerne og slog sågar pointrekord i Allsvenskan.
Flere af spillerne er derfor i høj kurs.
Det er i hvert fald tilfældet for Abdoulie Manneh, som kan være på vej til den engelske Championship.
Mandag skriver Expressen, at Mjällby forhandler med Coventry City om et salg af den 21-årige offensivspiller.
Hvis handlen ender med at blive en realitet, kan det blive den største transfer i klubbens historie, lyder det.
Abdoulie Manneh var i sommer tæt på et skifte til Olympiakos, men endte med at blive i Sverige på grund af kontraktuelle uenigheder.
Den unge gambier står i denne sæson noteret for ni fuldtræffere og tre oplæg på tværs af alle turneringer.


Mjällby
Allsvenskan



































