Napoli er på udkig efter forstærkninger til sin bagkæde, og Serie A-klubben skulle nu angiveligt være uhyre tæt på sådan en.
Ifølge Sky Italia er Napoli nemlig enige med Manchester United om en lejeaftale, der sender den 24-årige midtstopper Axel Tuanzebe til det syditalienske frem til sommer – angiveligt en lejeaftale, der koster omkring 3,5 millioner kroner.
Axel Tuanzebe er lige nu udlånt til Aston Villa, hvis manager Steven Gerrard for nylig udtrykte ærgrelse over den mulige aftale med Napoli.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en spiller, vi rigtig godt kan lide, og vi vil gerne have, at han bliver som minimum for resten af sæsonen. Men han er sin egen herre og vil træffe sin egen beslutning, sagde Gerrard på et pressemøde og bekræftede, at United har muligheden for at stoppe lejeaftalen.
Tuanzebe har i denne sæson fået 11 optrædener for Aston Villa med godt 700 minutter til følge.