2026-08-04 09:52:10

Medie: Newcastle har kontaktet Froholdts bagland

Ifølge O Jogo har Newcastle kontaktet Victor Froholdts agent om et muligt skifte til den nordengelske klub. FC Porto er som udgangspunkt ikke interesseret i at sælge danskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 8. aug

VAL

vs

NEW

Newcastle skulle angiveligt have kontaktet Victor Froholdts bagland, det skriver det portugisiske medie O Jogo.

Den danske landsholdsspiller skulle være i søgelyset hos Newcastle som afløser for den brasilianske midtbanespiller Bruno Guimarães, der angiveligt er på vej til Arsenal.

Newcastle har ifølge O Jogo ikke taget kontakt til FC Porto, men har kontaktet Froholdts bagland for at høre, om et skifte til Premier League skulle være interessant for den 20-årige dansker.

Froholdt er en af FC Portos bedste spillere, og i sidste sæson blev han både den portugisiske liga bedste unge spiller og bedste spiller.

Det kan man også se i FC Portos tilgang til et eventuelt salg af Froholdt.

De har ikke lyst til at miste en af deres bedste spillere og er derfor ikke interesseret i at gå ind i forhandlinger med Newcastle. Derfor vil de ifølge O Jogo henvise Newcastle til Froholdts frikøbsklausul på 635 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Medie: Newcastle har kontaktet Froholdts bagland
Foto: Rita Franca/Reuters/Ritzau Scanpix

Et beløb, Newcastle med al sandsynlighed kan finansiere ved et salg af Bruno Guimarães til Arsenal.

I går afviste Newcastle nemlig et bud på 672 millioner kroner ifølge Sky Sports, så der skal et forbedret bud på bordet fra Arsenal, hvis Guimarães skal til Arsenal og Froholdt til Newcastle.

Froholdt blev i lørdags matchvinder for FC Porto i den portugisiske Super Cup, hvor Froholdt efter kampen ikke ligefrem lød som en spiller, der er på vej videre.

- Folk snakker om at tage det næste skridt, men for mig er FC Porto en kæmpe klub. Jeg kan lide at være her. Nu skal vi give alt for at vinde mesterskabet igen, sagde Froholdt til O Jogo efter kampen.

Victor Froholdt og Porto begynder jagten på endnu et mesterskab i Primeira Liga mod Alverca på søndag.

Podcast Cover

Danmark får fire hold i Europa

Hattrick | Afsnit 165

Callum McCowatt fra Silkeborg IF har vakt opsigt med en voldsom kritik af sin egen klubs ledelse, men direktør Kent Madsen kan ikke genkende udlægningen. 

Læs mere
-18:19

Premier Man

Gør Premier League endnu sjovere

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 8. aug

VAL

vs

NEW

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce