Gennem efteråret har meget tydet på, at midtstopper Bjørn Paulsen nærmede sig et exit fra tyske Ingolstadt, der i sommer tog turen ned i 3. Liga i Tyskland, og nu er der mere vand på den mølle.
Ifølge det svenske medie FotballDirekt har Paulsens tidligere klub Hammarby nemlig kontaktet Paulsens repræsentanter igen med henblik på at nå til enighed om et skifte til januar.
Parterne var i kontakt i sommer, men her endte det altså ikke med et skifte – ifølge FotballDirekt fordi Paulsens krav var for høje.
FotballDirekt spekulerer i, at det kan blive nemmere for parterne at nå til enighed til januar, fordi Hammarby efter alt at dømme skal betale mindre for at snuppe 29-årige Paulsen, da han har kontraktudløb til sommer.


Ingolstadt
Hammarby
3. Liga

































