Det kører ikke på skinner i Wolfsburg.
Den tyske storklub har blot vundet fem kampe i Bundesligaen i denne sæson og frister lige nu en tilværelse på 14.-pladsen i tabellen.
Undervejs har tyskernes geschäftsführer - klubbens øverste fodboldboss, Peter 'PC' Christiansen - ellers byttet ud på trænerposten for at forsøge at ændre kurs, men Paul Simonis, der blev ansat i sommer, blev fyret efter 131 dage, og i stedet er det Daniel Bauer, som står i spidsen for Wolfsburg.
Derudover fik sportsdirektør Sebastian Schindzielorz sparket i november, inden hans afløser i Pirmin Schwegler blev udpeget.
Men nu falder beslutningerne for alvor tilbage på Peter Christiansen, skriver Kicker onsdag aften.
Det store tyske medie peger endvidere på, at truppen i Wolfsburg er for stor, ligesom sammensætningen virker alt andet end harmonisk, og at der i transfervinduerne er blevet handlet for sent.
Artiklen fortsætter efter billedet

Summen af det hele får avisen til at så tvivl om Peter Christiansens fremtid i klubben. Kicker beretter, at en forlængelse af danskerens kontrakt, der ifølge mediet udløber i starten af 2027, 'praktisk talt anses som umulig'.
I samme ombæring skriver Kicker, at Alexander Rosen er en potentiel kandidat til at overtage Peter Christiansens opgaver.
En profil, der er tidligere sportsdirektør i Hoffenheim.
Peter Christiansen kom til Wolfsburg i midten af 2024. Siden har han været med til at hente en masse danskere til klubben.
Blandt andre Christian Eriksen, Andreas Skov Olsen, Jesper Lindstrøm, Joakim Mæhle, Mads Roerslev og Adam Daghim.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Wolfsburg
Bundesliga



































