2021-05-18 12:10:34

Medie: PL-klub jagter Thomas Delaney

Premier League-klubben Southampton er ifølge ESPN varm på Thomas Delaney i Dortmund. Han skulle koste i omegnen af 75 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Delaney kan muligvis stå foran et sommerskifte til Premier League.

I hvert fald skriver ESPN, at Southampton er varm på den danske Dortmund-spiller og den engelske klub skulle være parat til at indlede jagten på Delaney.

Ifølge ESPN skulle Dortmund være åben for at sælge Delaney for en pris i omegnen af 10 millioner euro svarende til 75 millioner kroner.

29-årige Thomas Delaney har i denne sæson spillet 33 kampe for Dortmund, lavet et mål og stået bag fem oplæg.

Delaney har et år tilbage af kontrakten, og da han ved landsholdssamlingen i marts forholdt sig til sin fremtid i klubben fortalte han, at han var godt tilfreds i klubben, men da klubben stod foran et trænerskifte, ville han vente og afklare sin fremtid efterfølgende.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Medie: PL-klub jagter Thomas Delaney
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Er du begyndt at tale fremtid med Dortmund?

- Nej. Men jeg er sikker på, at klubben gør sig sine tanker, og jeg det samme. Der er en ny træner, som kommer til sommer, og han kan også have indflydelse på, hvad jeg har lyst til. Hvis han vil den ene eller den anden vej, så må jeg også tage det in mente, sagde han dengang og tilføjede:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er lidt en ting, jeg bliver nødt til at vente med.

Fra sommer bliver Marco Rose ny chef i Dortmund.

21 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce