2020-12-25 09:04:32

Medie: PSG og Pochettino er nået til enighed

PSG er angiveligt blevet enige med Mauricio Pochettino, og dermed tyder alt på, at argentineren bliver Thomas Tuchels afløser på cheftrænerposten i den franske mesterklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torsdag formiddag erfarede en lang række internationale medier, at PSG har valgt at fyre cheftræner Thomas Tuchel, men klubben har endnu ikke officielt bekræftet det.

Det ligner dog et spørgsmål om tid, før det sker, og skal man tro The Guardian har PSG allerede fået aftalen på plads med tyskerens efterfølger.

Umiddelbart efter fyringsrygterne så dagens lys, blev Mauricio Pochettinos navn sat i forbindelse med PSG, og The Guardian skriver nu, at den tidligere Tottenham-manager er nået til enighed med klubben, og at der blot mangler få detaljer i forhold til eksempelvis staben.

Pochettino har været uden job, siden han for over et år siden blev fyret i Tottenham, men han ser altså meget snart ud til at kunne kalde sig ny PSG-træner.

PSG overvintrer på en tredjeplads i Ligue 1 bag Lyon og Lille.

Annonce

32 kommentarer

Se kommentarer
Annonce