2022-06-21 19:45:41

Medie: Real kigger også på tidl. Vejle-spids

Real Madrid sammen med PSG og Bayern München skulle efter sigende også vise interesse for den tidligere Vejle Boldklub-spiller Hugo Ekitike, som spiller i Reims. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere Vejle Boldklub-spiller Hugo Ekitike, der for tiden er i franske Reims, har været kædet sammen med adskillige storklubber denne sommer, og nu er der endnu flere, som kan tilføjes listen. 

Således skriver franske L'Equipe nu, at Ekitike også skulle være på blokken hos storklubberne Real Madrid, Bayern München og PSG. 

Tidligere har det været fremme, at nyrige Newcastle skulle have været ude med et bud på den 20-årige angriber, der i den forgangne sæson lavede ti kasser i bare 23 kampe i Ligue 1 på trods af skadesproblemer undervejs. 

Den nordengelske klub skulle angiveligt have afgivet et tilbud til Reims i omegnen af 345 millioner, men nu melder det franske medie altså også om interesse andetsteds fra. 

Real skulle efter sigende have udset angriberen som erstatning for Kylian Mbappé, hvor man har i sinde at klargøre ham på samme måde, som man har kørt Eduardo Camavinga stille og roligt ind på holdet denne sæson. 

PSG og Bayern skulle ligeledes have vist interesse, men i den franske klub afventer man først en ny cheftræner, mens man i Bayern afventer Robert Lewandowskis fremtid. 

Mediet beretter slutteligt, at Newcastle er favoritter til at hente angriberen, eftersom de skulle have lagt et bud på Ekitike. 

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0