RB Leipzig-forsvarsspilleren Josko Gvardiol en ombejlet herre. Den kroatiske landsholdsspiller har tiltrukket sig interesse fra en række Premier League-klubber.
Men det er ikke kun de engelske klubber, der drømmer om at få Gvardiol.
Ifølge spanske Sport har Real Madrid meldt sig ind i kapløbet om Gvardiols underskrift. La Liga-klubben forbereder angiveligt et stort sommer-bud.
Den spanske hovedstadsklub har dog ikke i sinde at betale 80 millioner euro, svarende til cirka 600 millioner kroner, som RB Leipzig kræver for stortalentet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 21-årige defensivspiller har tidligere udtalt, at han gerne vil prøve kræfter med Premier League en dag.
- Liverpool er en klub, der har været i mit hjerte længe, fortalte Gvardiol til kroatiske RTL i januar.
Gvardiol kom til Bundesligaen fra Dinamo Zagreb i sommeren 21.

RB Leipzig
Real Madrid
































