2025-12-26 17:30:00

Medie: Real Madrid vil købe Como-stopper tilbage

Real Madrid er ifølge ESPN interesserede i at udnytte tilbagekøbsklausulen på Jacobo Ramón til at få Como-centerbacken tilbage i folden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 17. runde

FT

LEC

0 - 3

COM

Real Madrid er på markedet efter en midtstopper.

Den spanske hovedstadsklub forbereder sig på en fremtid uden navne som David Alaba og Antonio Rüdiger, som begge har døjet med skader og snart har kontraktudløb.

Derfor skal der forstærkes på de centrale pladser i bagkæden, og her har klubben længe sondret markedet efter en eller flere erstatninger.

Navne som Ibrahima Konate, Dayot Upamecano og Marc Guehi er i den forbindelse kommet op, men pilen peger ifølge ESPN på en spiller, som har slået sine folder i klubben tidligere.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Medie: Real Madrid vil købe Como-stopper tilbage
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

20-årige Jacobo Ramón er i færd med at slå sit navn fast i Serie A for Como, og her har Real Madrid et es i ærmet.

Den unge stopper er således udstyret med en tilbagekøbsklausul, der betyder, at Real Madrid kan generhverve sig spilleren for bare 60 millioner kroner.

ESPN skriver derfor, at Real Madrid vurderer, at det blot er et spørgsmål om tid, før Ramón igen er en del af setuppet hos Los Blancos.

Gør Serie A sjovere i 2026

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 17. runde

FT

LEC

0 - 3

COM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce