Den internationale dopingagentur er på vej med en anbefaling om at udelukke Rusland fra alle større sportsbegivenheder i de kommende fire år efter gentagne overtrædelser af dopingreglerne.
Det har bragt spekulationer om Ruslands deltagelse og værtsskab ved EM i fodbold næste sommer. Her er Rusland i pulje med blandt andre Danmark og desuden værter for tre gruppekampe og en kvartfinale.
Men Rusland bliver hverken frataget værtsskabet eller udelukket fra EM, hvis man skal tro en anonym kilde fra WADA.
Ifølge AFP begrunder kilden undtagelsen med, at EM hverken er 'kæmpe' begivenhed eller globalt dækkende.
WADA kommer med sin endelig anbefaling den 9. december.
Umiddelbart er ingen russiske fodboldspillere blevet taget i at misbruge dopingmidler.