Serie A -Medie: Thiago Silva vil tilbage til Europa
Foto: Ricardo Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-12-15 15:35:00
Foto: Ricardo Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix

Medie: Thiago Silva vil tilbage til Europa

Thiago Silva har besluttet sig for at forlade Fluminense i hjemlandet. Han vil efter sigende i stedet fortsætte karrieren i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thiago Silva vil tilbage til europæisk fodbold.

Det melder Globo og transferjournalisten Fabrizio Romano, som skriver, at den brasilianske stopper har fået ophævet sin kontrakt med Fluminense et halvt år før tid.

Silva kan derfor hentes kvit og frit i januar, og der er ønsket altså en retur til Europa.

Det skyldes blandt andet, at Silva har et ønske om at være tættere på sin familie.

Silvas familie er blevet boende i London, hvor hans ene søn for nylig skrev under på sin første professionelle kontrakt i Chelsea.

41-årige Silva tørnede selv ud for London-klubben fra 2020 til 2024. Han er dog blevet sat i forbindelse med en anden klub.

Silva har også været forbi AC Milan tidligere i karrieren, og i november lød det, at Milano-klubben var interesseret i et gensyn med den brasilianske stopper.

Tiden må derfor vise, om Thiago Silva får lov til at vise sig frem i en af sine tidligere klubber igen.

Fluminense har endnu ikke meldt noget ud om Thiago Silva, som efter sigende skulle have sagt farvel til sine holdkammerater ved den seneste kamp.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce