Thomas Frank og Ivan Toney havde stor succes sammen i Brentford – en duo, der ifølge engelske medier kan genoplives i vinterens transfervindue.
TalkSport skriver, at den danske manager er interesseret i at forstærke sit angreb med Toney, som i øjeblikket spiller for saudiarabiske Al Ahli.
Mediet fremhæver, at et skifte til Premier League vil styrke Toneys muligheder for at komme i betragtning til VM 2026, når Thomas Tuchel skal udtage sit engelske landshold.
Dette vil Thomas Frank angiveligt udnytte for at lokke englænderen til London-klubben.
Derudover skriver TalkSport, at Tottenham kigger efter forstærkninger i angrebet, da holdet har kæmpet med skader og måltørke.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dominic Solanke har været ude med en ankelskade siden august, mens Randal Kolo Muani endnu ikke har slået igennem i Tottenham.
Endvidere har Mathys Tel kun scoret ét mål i syv optrædener. Netop disse udfordringer kan åbne døren for et Toney-skifte.
Ivan Toney har haft en flot sæson for Al Ahli, hvor han allerede har scoret 11 mål i 15 kampe.

Frederik Birks nye job
Hattrick | Afsnit 17Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner.
Læs mere
Tottenham
Premier League






















