Sir Jim Ratcliffe var dybt involveret i Manchester Uniteds transfervindue.
Den britiske rigmand, der ejer knap 29 procent af Premier League-klubben, trådte ifølge The Athletic i karakter ved flere lejligheder, når sommerens til- og afgange blev drøftet i den sportslige ledelse.
Særligt et eksempel fremhæves på bagkant af transfervinduet, der i England lukkede mandag aften.
The Athletic erfarer således, at Ratcliffe smed et afgørende trumfkort, da Manchester United i løbet af sommeren overvejede at byde på Danny Welbeck.
United var angiveligt klar til at tilbyde den 34-årige angriber en toårig kontrakt, hvis det lykkedes at forhandle en transfersum på plads med Brighton.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men interessen blev lukket ned, inden buddet blev afgivet, fordi Sir Jim Ratcliffe fejede Welbecks navn af bordet.
Ifølge The Athletic så United-ejeren ingen mening i at hente spiller i Welbecks alder ind på en toårig aftale.
Derfor blev det altså ikke til en genforening mellem Welbeck og United.
Den engelske angriber har en lang fortid hos de røde djævle. Han har 142 kampe for klubben på sit CV.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
Manchester United
Brighton
Premier League




































