2021-05-09 08:14:14

Medie: United og Ajax slås om FCN-stjerne

Manchester United og Ajax kæmper ifølge Daily Mail en hård kamp om FC Nordsjælland-profilen Kamaldeen Sulemana.

Artiklen fortsætter efter annoncen

19-årige Kamaldeen Sulemana har i 3F Superligaen vist prøver på sine evner og sit store potentiale, og det er ikke gået fodboldeuropas næse forbi.

Ajax har ganske åbent bekræftet interesse i Kamaldeen, men skal man tro det store engelske medie Daily Mail, får hollænderne konkurrence fra ingen ringere end Manchester United, der angiveligt ser den ghanesiske hurtigløb som en 'sikker investering'.

Daily Mail skriver, at FCN i januar afviste et bud fra Ajax på ti millioner pund – 85 millioner kroner. Den hollandske storklub har angiveligt erkendt, at buddet er nødt til at være højere, og Ajax har desuden stor interesse i at få handlen færdiggjort så hurtigt som muligt, når United og Leverkusen også er på banen.

Ajax-bossen Marc Overmars skal angiveligt til Danmark mandag aften for at se Kamaldeen i aktion mod FC København.

Hidtil har Kamaldeen Sulemana scoret 13 mål i 39 kampe for FCN, mens det er blevet til to A-landskampe for Ghana.

FC Nordsjælland har papir på guldfuglen til udgangen af 2024.

18 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0