Det bliver dyrt, hvis FC Barcelona vil hente Marcus Rashford på en permanent aftale til sommer. Rigtig dyrt.
Som situationen er nu, skal den spanske storklub ifølge flere medier hoste op med hele 260 millioner kroner til Manchester United.
Senest er det blevet beskrevet, at der var dialog mellem klubberne med henblik på at finde en lavere pris end den aftalte købsoption.
Men det kommer ifølge Sky Sports ikke til at ske.
Det britiske medie skriver, at Manchester Uniteds standpunkt ikke har ændret sig, og at klubben derfor ikke er villig til at genforhandle den option, der er skrevet ind i lejeaftalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er dårligt nyt for både FC Barcelona og Marcus Rashford, som begge har været positivt stemte over for at gøre samarbejdet permanent.
Marcus Rashford har i denne sæson noteret sig for 10 mål i 34 kampe for FC Barcelona.
Han har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2028.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
Manchester United
Barcelona
Premier League

























