2026-03-17 13:47:09

Medier: FIFA afviser Irans ønske om VM-kampe i Mexico

FIFA kommer formentlig ikke til at efterkomme Irans ønske om at flytte deres VM-kampe fra USA til Mexico.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Iran vil gerne have deres VM-kampe flyttet fra USA til Mexico, men det kommer formentlig ikke til at ske.

FIFA har nemlig ikke tænkt sig at flytte kampene, skriver The Guardian og The Times.

Ifølge medierne skyldes det, at flytningen af kampe så tæt på sommerens slutrunde vil medføre problemer for andre lande og økonomiske udfordringer, fordi billetter til kampene allerede er solgt, og globale tv-sendetider og sponsorater er aftalt.

En anonym kilde i FIFA vurderer over for The Guardian, at USA og Iran synes at være involveret i et magtspil, hvor landene forsøger at skabe betingelser, der kan tvinge den anden til at trække sig med FIFA fanget midt imellem.

Iran skal spille to kampe i Los Angeles og én i Seattle ved VM, men landets deltagelse i turneringen er enormt usikker på grund af eskaleringen i Mellemøsten.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Medier: FIFA afviser Irans ønske om VM-kampe i Mexico
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Donald Trump sagde i sidste uge, at Irans spilleres 'liv og sikkerhed' kunne være i fare, hvis de rejste til USA, hvilket førte til, at Irans fodboldforbund tog initiativ til at undersøge muligheden for at flytte kampene til Mexico.

Irans ambassade i Mexico har da også meldt ud, at man forhandler med FIFA om at afvikle VM-kampene i Mexico, men det tyder altså ikke på, at det ender ud til iranernes fordel.

Iran møder Belgien, Egypten og New Zealand ved VM og kan møde USA i ottendedelsfinalen i Dallas, hvis de slutter på andenpladsen i gruppen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce