2024-08-21 06:00:00

Meister nyder 'vante' rammer i Rennes

Med en fransktalende mor fra Cameroun er Henrik Meister kommet meget i Frankrig, men i starten har det dog været beroligende med skandinaviske holdkammerater, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 2. runde

FT

STR

3 - 1

REN

Alt i alt har Henrik Meister fået den perfekte start på tilværelsen i franske Rennes.

Efter få dage i klubben scorede den tidligere Fremad Amager-angriber få minutter efter sit indhop i debuten søndag, og det har fået ham på alles læber.

For historien om at gå fra Serie 2 til Ligue 1 er en af dem, som man ikke kan få nok af.

Og måske er det ikke tilfældigt, at Meister søndag gik ind og scorede, som om intet var hændt.

I Rennes løber danske Albert Grønbæk nemlig rundt, mens også norske Leo Østigård er at finde i klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Meister nyder 'vante' rammer i Rennes
Foto: Fred Tanneau/AFP/Ritzau Scanpix

- Albert er en god fyr, og han har taget sig af mig. Jeg har været sammen med ham og Leo (Østigård, red.), som også er skandinavisk, og som vi kan snakke med.

- Det er beroligende at vide, at der er folk fra samme sted, når man kommer til et nyt sted, fortæller den danske angriber på et pressemøde tirsdag.

Derudover er Frankrig som land ikke helt nyt for Henrik Meister, kunne den 20-årige dansker fortælle de franske journalister.

- Jeg har været meget i Frankrig, helt siden jeg var barn. Min mor er fra Cameroun, så hun snakker fransk, og jeg forstår en lille smule, så jeg tror ikke, at der går lang tid, før jeg snakker fransk.

- Jeg elsker landet, men jeg havde aldrig besøgt Rennes. Nu har jeg set byen lidt, og jeg kan allerede lide den. Her er virkelig hyggeligt, og jeg kan komme til at føle mig hjemme her, lyder det.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 2. runde

FT

STR

3 - 1

REN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce