2021-02-11 13:32:01

Mendoza: Indgik ikke i Vendsyssels planer

Kevin Ray Mendoza fik at vide, at han ikke indgik i planerne i Vendsyssel, og derfor ophævede parterne samarbejdet. Han har snart en ny klub på plads, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kevin Ray Mendoza har ophævet sin kontrakt i Vendsyssel FF efter blot et halvt års samarbejde.

Den 26-årige målmand har fået at vide, at han ikke indgik i planerne hos cheftræner Michael Schjønberg, og det tager han nu konsekvensen af.

- Jeg kunne godt se, at klubben ikke ville satse på mig, og derfor har jeg ønsket at se på nogle andre muligheder, siger Mendoza til bold.dk.

- Det eneste, jeg fik at vide, var, at Schjønberg ikke var enig med mig i, hvem der var den bedste. Jeg mente, at jeg var bedre end de andre, men det mente han ikke. 

- Det er nok den spillestil, jeg har, kontra den stil, han gerne vil praktisere, siger Mendoza.

Men du kunne jo godt være blevet og kæmpet for din chance?

- Det var rimelig klart, at jeg ikke indgik i planerne, og at Peter Friis, når han kommer tilbage, indgik i planerne. Vi var oppe på fem keepere, så de ville godt af med én, og der så jeg muligheden for at prøve noget nyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vendsyssel har haft et begivenhedsrigt efterår med trænerskifte, nye ejere og skuffende resultater, og Mendoza mener da også, at det har været lidt kaotisk.

- Ja, det har det da. Men jeg har været glad for tiden der, og det er nogle gode mennesker omkring klubben. Der sker bare nogle ting, når der kommer ny træner, som satser på nogen, og ikke på andre.

- Sådan er gamet jo bare, og det har været helt stille og roligt. Jeg er afklaret med, at jeg er nødt til at finde noget andet.

Hvad skal der ske med dig nu?

- Jeg er ikke helt på bar bund. Jeg har nogle tilbud og får nok også snart noget på plads, siger Mendoza.

Kevin Ray Mendoza stod fast i efteråret og nåede dermed 16 kampe for Vendsyssel.

Mendoza spillede indtil skiftet til Vendsyssel i HB Køge, og han har tidligere tørnet ud for Thisted, AC Horsens og Viborg.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0