



Alle gode ting har en ende.
Sådan indleder Menno van Dam i et opslag på LinkedIn, hvor han reagerer på sin fyring i AaB.
Den 41-årige hollænder har været tavs, siden han i midten af april fik sparket i det nordjyske, men nu tager han bladet fra munden for at takke for tiden i AaB.
- Sammen med en dedikeret stab og en ung, sulten spillertrup (det femte yngste hold i Europa) arbejdede vi på at skabe genkendeligt, offensivt fodbold.
- Med mod, intensitet og stærk forbindelse til fansene. Ikke alt gik som ønsket, men meget gik godt. Og det ser jeg tilbage på med stolthed, lyder det i Mennos opslag.
Da AaB offentliggjorde beslutningen om at afskedige Menno van Dam, gjorde hovedpersonen det klart, at han var skuffet over beslutningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men selv om skuffelsen stadig fylder, er han i stand til at glæde sig over sin tid i klubben.
- Jeg behøver ikke altid være enig i en sådan beslutning, men jeg forstår bedre end nogen, at ingen er større end klubben - heller ikke mig.
- Og hvis dette er bedst for AaB, respekterer jeg det og tager det skridt, jeg bliver bedt om at tage, skriver Menno på LinkedIn.
Afslutningsvis takker han en række centrale personer i AaB for at give ham muligheden for at stå i spidsen for holdet.
- Jeg afslutter denne periode med et smil, en tåre og frem for alt stolthed. Over menneskerne, processen og klubben.
- Vi ses snart, afslutter Menno van Dam.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga






































