3F Superliga -Mensah i spil til Brøndby-debut efter pausen
Foto: Brøndby IF
2017-03-22 20:03:01
Foto: Brøndby IF

Mensah i spil til Brøndby-debut efter pausen

Brøndbys Kevin Mensah nærmer sig kampform og krydser fingre for, at han kan være med i kamptruppen til kampen mod FC Midtjylland efter landskampspausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I januar hentede Brøndby Kevin Mensah i Esbjerg, men offensivspilleren har endnu ikke fået debut på grund af en skade i lysken. Mandag optrådt han dog for første gang i Brøndby-trøjen, da han spillede en halvleg i reserveholdskampen mod AaB, som Brøndby vandt 3-2.

- Det gik egentlig rigtig fint. Det er selvfølgelig altid sjovt at komme tilbage efter en længere skadesperiode, og vi fik en sejr, så det tæller også noget. Det var en god oplevelse, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde spillet en kamp i snart et halvt år, siger Kevin Mensah til bold.dk.

- Nu har jeg fået trænet med i et godt stykke tid. Kampen kom på et godt tidspunkt her i landskampspausen, og så regner jeg med at være med på fuld knald ligesom alle andre i truppen og at være med i konkurrencen om at være med i kamptruppen.

Mensah har trænet fuldt med i omkring en uge, men der mangler stadig lidt, før han er helt klar. 

- Jeg spillede 45 minutter og kunne selvfølgelig godt mærke, at det er lang tid siden, at jeg har spillet. Man kan træne og løbe en masse, men det er bare noget andet, når det kommer til kampe. Jeg skal blive ved med at tage skridt dag for dag, og så arbejde hen imod at spille fodbold.

- Det har hele tiden været målet, at jeg skulle stå nogenlunde skarpt til mesterskabsspillet, og det ser ud til, at den plan passer fint. 

Kan man regne med, at du debuterer mod FC Midtjylland?

- Jeg håber i hvert fald på at være med omkring kamptruppen. Det bliver spændende, og det er selvfølgelig det, som jeg arbejder hen imod i de næste par uger.

Mensah fortalte i januar, at han er tiltænkt en plads på midtbanen i første omgang. Den tidligere Esbjerg- og Viborg-spiller kan dog også begå sig i angrebet.

peter@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce