Kevin Mensah og Brøndby skilles ved årsskiftet.
Parterne forlænger ikke samarbejdet, og dermed forlader den 33-årige back klubben ved kontraktudløb.
På Brøndbys hjemmeside sætter hovedpersonen ord på den beslutning. Han håber at have sat et aftryk.
- Det, jeg håber at folk vil huske mig for, er en fighter på og uden for banen. En spiller og person, som sætter andre højere end sig selv. Sætter klubben højere end personlig vinding. Jeg har aldrig været den bedste spiller i Brøndby IF, men jeg har været ham, som i store dele er gået forrest og nok også haft mest at tabe.
Mensah kom til Brøndby i vinteren 2017 og kan således se tilbage på otte flotte år, hvor det blev til 156 førsteholdskampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det har givet en masse gode minder, lyder det videre:
- Jeg kom til Brøndby IF som skadet, og jeg forlader Brøndby IF som skadet. Men i de otte år i klubben har jeg været en ung trupspiller, jeg har været angriber, midtbanespiller, forsvarsspiller, jeg har været viceanfører i mange år, jeg har været anfører, og jeg har været en loyal soldat hele vejen igennem.
- Jeg er meget stolt af min Brøndby-tid. Jeg har virkelig været hele følelsesspektret igennem med op- og nedture, med grin og gråd og slutter også min Brøndby-tid med et grin og gråd, for der er sket så mange ting på de år her, fortæller Kevin Mensah, der fremhæver guldmedaljerne i 2021:
- At jeg har vundet guld i en Brøndby-trøje, udover mine børns fødsler, så er det helt klart det største, jeg har opnået. Ikke bare som fodboldspiller, men som menneske. Mit førstefødte barn var med til medaljeoverrækkelsen. Det er noget, som jeg aldrig glemmer og noget, som der aldrig er nogen, der kan tage fra en.
Undervejs i Brøndby-karrieren har Mensah kæmpet med flere skader, men han har altid oplevet opbakning fra klubbens fans.
Det vil var værdsat:
- Jeg vil gerne sige tak for den støtte, som jeg altid har fået i perioder, hvor jeg har været nede. Når jeg har haft alvorlige skader og tvivlet på mig selv. Der har jeg fået en støtte, som jeg ikke er sikker på, at jeg vil få andre steder. Jeg vil aldrig glemme de ting, som folk har sagt og støttet mig med, udtaler Mensah på Brøndbys hjemmeside.
Kevin Mensah nåede at vinde et mesterskab og en pokaltitel i Brøndby IF.
Han har tidligere spillet i Esbjerg fB og Viborg FF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


























