Det trak særdeles store overskrifter, da Lionel Messi i 2021 skiftede til PSG.
Argentineren forlod Barcelona efter to årtier i klubben, og afskeden kom i en periode, hvor catalanerne bøvlede hårdt med at få økonomien til at hænge sammen.
Messi ville gerne være blevet, fortæller han nu, men sådan skulle det som bekendt ikke gå.
- Jeg ville have elsket at tage hele min karriere her uden at skulle skifte til en anden klub. I Europa ville jeg ønske, at jeg kun havde spillet her. Desværre var det ikke sådan, tingene gik, men jeg vil altid have minder for livet efter alle de øjeblikke, vi delte. Jeg er taknemmelig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Sandheden er, at vi er gået igennem så mange ting sammen - både gode og mindre gode, fortæller Messi til SPORT.
- Det er normalt, at det ikke er alt, der er smukt, når man har så lang en karriere, og man går igennem svære tider, men dette er mit hjem, mit sted og mit folk.
Kærligheden er uden tvivl gengældt, for i sidste uge kom det frem, at Lionel Messi med stor sandsynlighed får en statue i Barcelona. Læs mere om den historie her.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Barcelona
La Liga





























