2022-12-03 21:57:58

Messi-mål og Ryan-fejl da Argentina spillede sig videre til kvartfinalen

Lionel Messi scorede, og Mathew Ryan lavede en stor fejl, da Argentina vandt 2-1 over et heroisk kæmpende australsk hold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - ottendedelsfinale

FT

ARG

2 - 1

AUS

35'
1 0
Lionel Messi
Mål
57'
2 0
Julián Álvarez
Mål
77'
2 1
Enzo Fernández
Selvmål

Argentina og Lionel Messi skulle lørdag aften forsøge at spille sig videre ved VM, da de mødte Danmarks overmænd i Australien. 

Australierne kom godt ud til kampen, og i starten havde de held med at holde argentinerne fra de store chancer. 

I hvert fald indtil det 35. minut. Her dukkede Messi op i feltet, og han var hurtigt til at sende bolden i mål med en flad afslutning med venstrebenet. 

Scoringen var hans tredje ved dette VM, og det var nok til, at Argentina gik til pause foran 1-0. 

Og efter en lille time blev det endnu bedre for Argentina, da FCK-målmanden Mathew Ryan lavede en stor fejl, der kostede et mål. 

Keeperen tog et dårligt træk, og det udnyttede Julian Alvarez til at snuppe bolden og sende den i mål med højrebenet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Messi-mål og Ryan-fejl da Argentina spillede sig videre til kvartfinalen
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Så troede man måske, at Argentina ville køre sejren sikkert hjem, men Australien gav ikke op, og med et kvarter igen fik de spændingen tilbage i opgøret. 

Craig Goodwin sendte et skud afsted, der blev rettet af og røg hele vejen i mål. 1-2, og nu skulle Australien for alvor jagte. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort efter fik de faktisk også en god chance, da Aziz Behic tog sig en dribletur ind i feltet, og her var det kun en god tackling fra Lisandro Martinez, der forhindrede en stor mulighed. 

Mod slutningen satte Argentina sig mere på spillet, og Australien havde svært ved at skabe de helt store chancer. 

Til allersidst fik Garang Kuol så chancen, men Emiliano Martinez var på plads i målet, og dermed spillede Argentina sig videre med en 2-1-sejr mod et heroisk kæmpende australsk hold. 

I kvartfinalen skal de møde Holland, der tidligere på dagen slog USA. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - ottendedelsfinale

FT

ARG

2 - 1

AUS

35'
1 0
Lionel Messi
Mål
57'
2 0
Julián Álvarez
Mål
77'
2 1
Enzo Fernández
Selvmål

28 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0