Malmö FF har på det seneste forsøgt at finde en erstatning for venstrebacken Jonas Knudsen, der er ude med en længerevarende skade, og nu har klubben så endt søgningen.
Torsdag kan de svenske mestre nemlig oplyse, at svenskerne har sikret sig den tidligere Premier League-back Martin Olsson, der på det seneste har tørnet ud for BK Häcken i Allsvenskan.
33-årige Olsson har skrevet under på en kontrakt, som løber til slutningen af 2022, og tilgangen glæder sportschef Daniel Andersson.
- Martin spiller på en position, som vi har brug for at forstærke. Han er en spiller med stor erfaring, som kommer til at forstærke os på kort og lang sigt. Han er en dygtig forsvarer, som har sin største styrker i det offensive spil, siger han til Malmö FF's hjemmeside og tilføjer:
- Med stor rutine fra kampe i Premier League og landsholdet kommer vi til at have stor nytte af Martin, når vi nu går ind i en periode med mange hårde kampe foran os.
Olsson er noteret for 51 landskampe for Sverige, og han støder til klubben omgående.
Malmö FF har angiveligt tidligere forsøgt at hente FC Københavns Pierre Bengtsson som ny venstreback, men det lykkedes altså ikke, og derfor er Olsson nu hentet ind.
— Malmö FF (@Malmo_FF) August 12, 2021


BK Häcken
Malmö FF
Allsvenskan






















