3F Superliga -Michael Essien bliver en del af FCN's stab
Foto: fcn.dk
2020-09-09 10:39:55
Foto: fcn.dk

Michael Essien bliver en del af FCN's stab

FC Nordsjælland har hyret den tidligere Chelsea-spiller Michael Essien til trænerteamet i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland får tilgang af lidt af et navn i trænerteamet.

Den tidligere Chelsea-spiller Michael Essien bliver således en del af klubbens trænerstab i den kommende sæson, hvor han får titlen Player Coach.

Michael Essien besøgte for et par uger siden FC Nordsjælland i en uges tid som inspiration til hans igangværende træneruddannelse, og nu har klubben altså overbevist ham om at blive hængende lidt endnu.

- Vi oplevede Michael Essien som både nysgerrig og lærevillig blandt trænerne inden og efter træningspassene men samtidig også bidragende og givende blandt spillerne under selve træningen, siger cheftræner Flemming Pedersen.

- Hans karriere og erfaring taler for sig selv, men når man så lægger hans ydmyge og givende personlighed oveni, så er det en unik mulighed for os til at få en person ind i trænerteamet, som kan gøre vores miljø endnu mere udviklende for vores spillere og samtidig give værdifuldt input til trænerteamet og være vores forlængede arm på træningsbanen.

- Vi glæder os meget til at få Michael ombord i FCN, siger cheftræneren.

37-årige Michael Essien skal være assistent samtidig med, at han skal deltage i træningspassene.

Som aktiv spillede Essien i storklubber som Chelsea, Real Madrid, Lyon og AC Milan, ligesom han spillede en række landskampe for Ghana.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

41 kommentarer

Se kommentarer
Annonce