


FC Fredericia var tæt på at få point i Viborg, men med to minutter tilbage af ordinær spilletid, scorede Yonis Njoh til 2-1, så gæsterne måtte rejse tomhændet hjem.
Det var Michael Hansen efterfølgende meget træt af.
- At det aldrig blev en kamp på det offensive plan for Fredericia, det kan jeg til tider godt acceptere. Der er vi stadig på det niveau, vi nu engang er. Så skulle vi bare have haft det her 1-1-resultat med hjem.
- Det havde været pisse ufortjent, men vi spiller ikke med fortjent og ufortjent. Vi spiller om point, og derfor irriterer det mig meget, at vi ikke får noget med, fortalte Michael Hansen til den skrevne presse.
FC Fredericia var især under tryk i første halvleg, hvor det kunne minde om et mindre mirakel, at Viborg kun formåede at lave et enkelt mål.
- Det defensive fundament i første halvleg syntes jeg virkelig var dårligt. Og jeg var overrasket over, at det kun stod 1-1. Det var ikke vores skyld, det var Viborgs.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, vi var bedre med i anden halvleg. Vores defensiv stod bedre, og de skulle lede efter nogle andre løsninger offensivt. I første halvleg havde de en masse frie skud foran vores mål, men det havde de ikke i anden halvelg.
Det tabte point ærgrer særligt Michael Hansen, fordi præstationen ikke var god.
- Overordnet er der intet i vejen med Viborgs sejr. De vinder fortjent. Det er bare pisse irriterende for os, for vi er her for at konkurrere, og nu når vi leverede en mindre god kamp, så stod vi alligevel i det 88´minut med ét point.
- Det kunne have været sjovere at sige ´det var sgu ikke i orden, det vi leverede, men vi fik et point.´
- Nogle gange er fodbold også det, man kan tage med sig. Og i dag står vi faktisk uden at kunne tage noget med os, og en præstation, der ikke var i orden.
- Det er irriterende.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere
FC Fredericia
Viborg FF
3F Superliga







































