2022-06-28 12:01:08

Michael Hemmingsen overtager i Fremad A.

Michael Hemmingsen er blevet præsenteret som ny cheftræner i NordicBet Liga-klubben Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Løvenkrands stoppede for nylig som træner i Fremad Amager, og nu er hans afløser på plads.

Det bliver 54-årige Michael Hemmingsen, der tidligere i år blev fyret som sportschef i OB.

- Vi er først og fremmest rigtig glade og stolte over at kunne tiltrække Michael til klubben. For at bygge på til den kommende sæson og løfte de ekstra procenter, vi føler spillerne har i sig, er Michael et rigtig stort aktiv til den del.

- Han er en rigtig dygtig træner, og besidder store lederevner med den store rutine han har fra flere klubber i dansk fodbold. For os og for Michael handler det lige nu om udvikling af den trup, vi arbejder med til dagligt og en optimering hele vejen rundt. 

- For os, trænerne eller spillerne er det ikke nogen udfordring i forhold til hans opstart den 17. juli. Indtil da, er der fuldstændig styr på både træning og dagligdag. Spillerne er professionelle, og ved hvad de skal. For os var den vigtigste prioritet at lande den helt rigtige cheftræner, udtaler sportschef Jacob 'Gaxe' Gregersen.

Michael Hemmingsen overtager først officielt rollen som cheftræner den 17. juli.

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0