DBU har onsdag præsenteret ny kvindelandstræner.
Jakob Michelsen afløser Andrée Jeglertz efter sommerens EM, og på trods af at den tidligere Superliga-træner havde det godt i HamKam, var han ikke i tvivl, da muligheden dukkede op.
- Jeg og min familie har haft en rigtig god tid i Norge, og det var svært at sige farvel, men jeg måtte sige ja til en så unik mulighed. Det er en kæmpe ære at blive landstræner for Kvindelandsholdet og sit eget land, siger Michelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et spændende hold med mange dygtige og ambitiøse spillere, og der ligger et stærkt fundament at bygge videre på. Jeg glæder mig til samarbejdet med både spillerne, staben omkring holdet, det samlede trænerteam i DBU og klubberne.
- Dansk fodbold for kvinder er i konstant udvikling, og mit fokus bliver at fastholde den positive retning og samtidig se på, hvor vi med DBU og Kvindelandsholdet kan tage nye skridt, da det er helt nødvendigt for at følge med udviklingen internationalt.
Jakob Michelsen har skrevet kontrakt til 2028 med mulighed for en forlængelse til 2029.

Danmark (k)
UEFA Nations League A






















