Middelfart Boldklub og midtbanespiller Martin Conley er blevet enige om at forlænge samarbejdet, så det nu løber frem til 2021.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse, hvor sportschef Søren Godskesen ytrer sin tilfredshed.
- Martin kom til Middelfart for tre år siden fra FC Skanderborg og har siden været en central skikkelse på holdet, siger Godskesen.
- Han er meget træningsparat, har et løbepensum og arbejdsiver som få, og så vil han gerne udvikle sig hver eneste dag.
- Han er meget afholdt i omklædningsrummet, og for os har det hele tiden været en stor prioritet at få en forlængelse med Martin på plads i god tid, siger Søren Godskesen.
Martin Conley har i løbet af de seneste tre år spillet 92 kampe for klubben.


Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division




























