2. Division -Middelfart jubler: Jagtede SE-talent i sommer
Foto: Foto: Middelfart
2021-01-02 09:28:01
Foto: Foto: Middelfart

Middelfart jubler: Jagtede SE-talent i sommer

Middelfart har sikret sig SønderjyskE's Mads Steenberg, og det er den fynske 2. divisionsklub meget tilfreds med efter et mislykket forsøg i sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben Middelfart har godt gang i underskrifterne for tiden, og lørdag er det så offentliggjort, at klubben har hentet 19-årige Mads Steenberg, der har fået ophævet sin kontrakt i SønderjyskE.

Den tilgang jubler Middelfart-direktør, Søren Godskesen, over, for han forsøgte i sommer også at lokke Steenberg til den vestfynske 2. divisionsklub.

- Vi har haft øje på Mads Steenberg i noget tid og forsøgte allerede i sommer at hente ham til Middelfart. Her valgte han dog helt forståeligt at prøve sig af med en Superliga-kontrakt i Sønderjyske. 

- Det er derfor meget glædeligt at vi, efter god dialog med både Steenberg og Sønderjyske, nu har fået skiftet på plads, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

- I Steenberg får vi en ydmyg, hårdtarbejdende og træningsparat spiller, som kommer til at supplere vores øvrige forsvarsspillere perfekt. Vi glæder os til at følge Steenbergs udvikling i de kommende år.

Steenberg selv fortæller, at han ser skiftet til Middelfart som det helt rigtige. Han har skrevet under på en toårig kontrakt.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce