




Middelfart har fået en god start på sæsonen, hvor de inden lørdagens kampe toppede 3. division, men de skulle nu stå over for Ishøj IF, som var placeret på tredjepladsen.
Der var derfor tale om en topkamp, men der var i den grad forskel på de for mandskaber.
Middelfart kørte nemlig Ishøj over i kampens første 45 minutter, hvor de også lukkede og slukkede opgøret.
Malthe Boesen var her, der og alle vegne, hvor han i løbet af kun 21 minutter havde noteret sig for et hattrick.
Det hele startede efter 19 minutter, hvor han bragte Middelfart foran med 1-0, og to minutter senere fik han så også gjort det til 2-0.
Peter Kristensen ville dog også lege med, da han efter en lille halv time dukkede op og sendte Middelfart i front med 3-0, men så var det også blevet Boesens tur igen.
Ti minutter senere formåede Middelfart-profilen nemlig at score sit tredje mål, da han sendte bolden ind i netmaskerne, og så var det opgør afgjort.
I anden halvleg fik værterne fra Ishøj dog pyntet på resultatet, da Daniel Stückler kom på tavlen kort tid før slutfløjt.
Middelfart har nu 25 point efter ni runder i 3. division, som er seks flere end FA 2000, som lørdag slog SfB-Oure med 2-0.
Lørdagens resultater i 3. division:
IF Lyseng 2-3 AB Tårnby
Ishøj IF 1-4 Middelfart
Næsby 4-1 Næsby
SfB-Oure 0-2 FA 2000


Vanløse
Næsby Boldklub
Middelfart Boldklub
IF Lyseng
FA 2000
CampoBet 3. division
AB Tårnby
Ishøj IF
SfB-Oure FA




































