2. divisionsklubben Middelfart er blevet kontraktklub denne vinter, og det har fynboerne benyttet til at binde en stor del af spillertruppen.
Offensivprofilerne Mark Tubæk og Nicolai Johansen har begge lavet aftaler, der gælder for foråret.
- Vi er glade for, at Nicolai og Mark fortsætter i Middelfart Boldklub, som minimum det kommende forår. Nicolai er en rigtig dygtig og løbestærk spiller, som også tidligere har bevist, at han kan score mål.
- Mark Tubæk har været ude med en skade i en længere periode, og er efter en mindre operation på vej tilbage igen, og vi glæder os meget til, at se Mark i aktion i den blå trøje, da han besidder de færdigheder der skal til, for at være en kampafgørende spiller siger sportschef Lars Mejnert i en pressemeddelelse.
Middelfart åbner foråret på næstsidstepladsen i oprykningsspillet – fire point er der dog kun til tredjepladsen.


Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division




























