2025-06-27 17:59:13

Midt i kaos: Lyon indgår aftale med UEFA

Lyon oplyser, at klubben har underskrevet en aftale med UEFA vedrørende klubbens deltagelse i Europa Leauge i den kommende sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er kaotiske tider i Lyon, men klubben kan skimte et lille lys denne fredag.

I en pressemeddelelse oplyser den franske storklub således, at man er nået til enighed med UEFA om en aftale vedrørende deltagelsen i Europa League i næste sæson. 

Via sidste sæsons sjetteplads i Ligue 1 er Lyon kvalificeret til den europæiske turnering, men grundet tvangsnedrykningen til Ligue 2 som følge af dårlig økonomi har der været tvivl om gyldigheden af klubbens billet. 

Gennem de seneste uger har Lyons ejer John Textor skullet bevise over for UEFA's finansielle afdeling, at der udsigt til en sund økonomi. Textor har efter sigende stillet diverse garantier - blandt andet om en kapitalindsprøjtning på 35 mio. euro. 

Og det lader til, at Lyon-ejeren har overbevist UEFA. 

I hvert fald skriver Lyon, at det europæiske fodboldforbund har godkendt klubbens deltagelse i Europa League. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Midt i kaos: Lyon indgår aftale med UEFA
Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Der er dog ét men. 

Deltagelsen afhænger af, hvorvidt Lyon får medhold i appellen mod tvangsnedrykningen til Ligue 2. 

Det er den finansielle tilsynsmyndighed i Frankrig (DNCG), der har truffet beslutningen om Lyons tvangsnedrykning på baggrund af et omfattende underskud. 

Lyon har efterfølgende appelleret beslutningen, der nu også viser sig at have indflydelse på klubbens Europa League-deltagelse. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce