

Indskifterne førte Arsenal frem til en vigtig sejr, efter at manager Mikel Arteta valgte at smide blandt andre Gabriel Martinelli i aktion mod Athletic Club.
I Champions League-opgøret kom Martinelli ind efter 71 minutter ved stillingen 0-0, men efter kun et enkelt minut på banen havde brasilianeren vist sit værd.
1-0 til Arsenal, efter at Martinelli viste sine store kvaliteter.
Og det var manager Mikel Arteta meget begejstret for efter kampen.
– Jeg elsker Gabi. Hans attitude, hans engagement, hans positivitet og hvad han er villig til at gøre for holdet. Og udefra værdsætter vi helt sikkert alle de kvaliteter, han har, og som han bidrager med til holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg er så glad for, at han i dag igen har været afgørende for os med to aktioner, siger Mikel Arteta ifølge UEFA.com.
Martinelli noterede sig også for en assist ved Arsenals andet mål, da han serverede den for Leandro Trossard, som ligeledes var blevet indskiftet.
Arsenal vandt kampen 2-0.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Arsenal
Champions League




































