



- Jeg kan mærke, at jeg har sommerfugle i maven og glæder mig til at møde hjemmepublikummet. Forhåbentlig kan vi give dem en rigtig, rigtig fed oplevelse.
Sådan lød det tidligere på ugen fra Mikkel Thygesen, der fredag aften fik sin trænerdebut på Falster.
Og det kunne næsten ikke være gået bedre for den tidligere Superliga-profil.
Nykøbing FC snuppede således en stensikker 4-0-sejr over gæsterne fra HIK.
Målene blev sat ind af Magnus Bøttker, Lucas Nyman Engelmand, Emil Wass og Mikkel Basse.
Der venter dog stadig et stort arbejde for Thygesen og co., der fortsat agerer bundprop i 2. division.
Andetsteds i rækken spillede Skive og FC Helsingør 1-1.
Du kan se stillingen i landets tredjebedste række lige her.

Skive IK
HIK
FC Helsingør
CampoBet 2. division
Nykøbing FC
























