International -Mikkel Vendelbo skifter til Silkeborg
2015-06-24 12:29:07
Foto: Silkeborg

Mikkel Vendelbo skifter til Silkeborg

Silkeborg fortsætter oprustningen med den tidligere Esbjerg-spiller Mikkel Vendelbo, der skifter fra Holstein Kiel på en fire-årig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg har allerede været særdeles flittige på transfermarkedet, før det snart står på 1. division. Næste mand i klubben er Mikkel Vendelbo, der vender hjem efter et ophold i tysk fodbold.

27-årige Mikkel Vendelbo skifter således fra Holstein Kiel til Superliga-nedrykkerne på en fire-årig aftale, oplyser Silkeborg.

- Vi får i Mikkel en løbe- og duelstærk spiller, som optræder med stort overskud og vilje. Vi har længe haft Mikkel i kikkerten, og da muligheden pludselig bød sig, var vi hurtige til at finde en god løsning med Mikkel og Holstein Kiel, siger Silkeborgs sportschef Jesper Stücker og fortsætter:

- Den tyske klub har vist format, da de, selvom de gerne så Mikkel fortsætte i Kiel, har opstillet nogle fordelagtige vilkår for at imødekomme Mikkel og familiens ønske om at returnere til Danmark nu. Mikkel er i sin allerbedste fodboldalder, har stadig masser af sult og har vist begejstring for projektet i SIF. Vi forventer os meget af samarbejdet, siger Jesper Stüker, der samtidig lukker transfervinduet for Silkeborg i denne omgang.

Mikkel Vendelbo fik sit gennembrud i Esbjerg, før han tog til norsk og siden tysk fodbold.


Foto: Silkeborg

8 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0