


Danske Thomas Mikkelsen blev tidligere i dag lejet ud fra OB til skotske Dundee United. Og allerede denne aften, startede han på bænken, da Dundee tørnede sammen med Hibernian i den næstbedste skotske række. Danskeren blev tidligere i dag hentet direkte af spillerbussen på sit hotel, og så kunne han lige nå at hilse på holdkammeraterne inden det var tid til kamp.
Topbraget stod mellem førerholdet fra Hibernian, som inden opgøret blot havde et enkelt point ned til Dundee. Men det var Hibernian, der kom bedst ud af kampen og også bedst fra start i opgøret.
Allerede efter seks minutter bragte Jason Cummings hjemmeholdet foran 1-0 og samme Cummings udbyggede føringen tyve minutter senere. Hibernian kunne derfor gå til pause foran med 2-0.
Med et kvarter igen blev Thomas Mikkelsen sendt på banen. Men herfra kunne han se Hibernian bringe sig på 3-0. John McGinn lukkede og slukkede topkampen, som endte med en sikker Hibernian-sejr.


Dundee United
Hibernian
Championship

































