Racing Murcia fra den tredjebedste række i Spanien har hentet Royston Drenthe til klubben.
Royston Drenthe blev i en alder af 20 år hentet til Real Madrid, hvor han var spået en stor fremtid.
Det blev dog aldrig til det helt store gennembrud, og sidenhen fortsatte hollænderen hos blandt andet Everton og Reading ligeledes uden succes.
I 2016 stoppede den nu 33-årige Drenthe karrieren, men genoptog den i 2018, hvor han har spillet hos de hollandske klubber Xerxes, Sparta Rotterdam og Kozakken uden den store succes.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu er han altså tilbage i det spanske hos Racing Murcia, der i slutningen af 2020 prøvede at få Joleon Lescott tilknyttet på en kontrakt for en kamp, nemlig pokalkampen mod Levante.
Den glippede han dog, da han ikke kunne coronatestes i tide.