2025-11-26 18:22:06

MLS-klub bekræfter: Andreas Maxsø er færdig

Onsdag aften oplyser Colorado Rapids, at man ikke forlænger aftalen med Andreas Maxsø. Den danske midtstopper kan derfor frit lede efter en ny klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Andreas Maxsø forlader Colorado Rapids.

Det står nu klart, efter at Major League Soccer-klubben onsdag aften har annonceret sine beslutninger angående spillertruppen.

Her siger Colorado Rapids altså farvel til Maxsø, da danskeren er en af de seks spillere, som man har afvist at skrive kontrakt med for den kommende sæson.

De resterende spillere er Daouda Amadou, Sam Bassett, Michael Edwards, Nate Jones, og Rafael Santos.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -MLS-klub bekræfter: Andreas Maxsø er færdig
Foto: Isaiah J. Downing/Reuters/Ritzau Scanpix

- Colorado Rapids vil gerne takke alle afgående spillere for deres engagement og indflydelse på klubben, både på og uden for banen, lyder det.

31-årige Andreas Maxsø kom til Colorado Rapids tilbage i starten af 2023.

Han nåede at spille 116 kampe for klubben, men nu skal den tidligere Brøndby IF-kaptajn på jagt efter en ny arbejdsgiver.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce