Op/nedrykningsspil -Mølby vil skabe tryghed og glæde i Vendsyssel
2019-06-20 08:12:29
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Mølby vil skabe tryghed og glæde i Vendsyssel

Der skal tryghed og glæde ind i Vendsyssel FF-truppen, og det vil den nye træner Johnny Mølby stå for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Johnny Mølby er manden, der skal forsøge at få Vendsyssel FF tilbage i Superligaen efter nedrykningen til 1. division.

Kun én oprykker skal findes i den kommende sæson, så udfordringen er stor, men Johnny Mølby glæder sig til at komme i gang, siger han til klubbens hjemmeside.

- Det bliver en rigtig tæt NordicBet Liga-sæson, fordi der kun er én oprykker, og mange hold har den ambition.

- Men for os det drejer sig om, at vi får sammensat en stærk trup og finder stabilitet i vores arbejde, siger Mølby.

Johnny Mølby har senest været i Gent, hvor han var assistenttræner for Jess Thorup. Nu skal han arbejde sammen med Henrik Larsen, som er assistent i det nordjyske.

- Henrik og jeg skal hurtigst muligt lære truppen at kende, få sat vores præg på hverdagen, så spillerne får noget tryghed og glæde ved at spille noget fodbold igen.

- Vi skal ind og vise spillerne og resten af staben omkring holdet hvilken retning, vi gerne vil i, og det ser jeg frem til, siger Johnny Mølby.

Vendsyssel fyrede i slutningen af den seneste sæson Jens Berthel Askou og Mike Tullberg.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce