Regionalliga -Mørck vil ride videre på bølgen efter oprykning
2016-06-15 21:36:01
Foto: Getty Images

Mørck vil ride videre på bølgen efter oprykning

Niels-Peter Mørck og Wattens er nu blandt Østrigs bedste 20 hold, men stilen skal fortsat være aggressiv, mener den danske midtbanespiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Niels-Peter Mørck og Wattens vandt helt suverænt den østrigske Regionalliga West i den forgangne sæson, men skulle alligevel ud i playoff for at sikre sig oprykning til Erste Liga.

Skæbnekampene blev dog overflødiggjort, at Grödig blev tvangsnedrykket, og det glæder trods alt den danske midtbanespiller.

- Vi forventede hele tiden, at vi skulle ud og spille de playoff-kampe, selvom vi godt vidste, at Grödig var på vippen. Folk sagde, det var 50/50, men vi blev ved at sige til hinanden, at vi skulle spille om det, så vi ikke mistede fokus.

- Men det var en god nyhed for os, selvom det havde været et par sjove kampe. Vi vil selvfølgelig gerne bare rykke op, når nu vi havde haft så fremragende en sæson, siger Mørck til bold.dk.

Mørck spiller nu i en klub, der er blandt Østrigs 20 bedste, og han ser frem til udfordringen.

- Det var mit mål med at tage herned. Det klappede ikke helt for mig personligt i det første halve år, men det gjorde det til gengæld i det andet, og jeg er glad for at være en så god og solid klub. Det tegner spændende for fremtiden.

- Det er selvfølgelig en forskel i niveau, men vi har også et meget godt hold, og de pokal- og træningskampe, som vi har spillet mod holdene fra den næstbedste række er gået fint, så jeg ser ikke nogen grund til at gemme os.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er heller ikke vores stil. Vi skal ride videre på bølgen og fortsætte med at presse højt og aggressivt, som vi har været vant til. Det var også en af mine betingelser for at forlænge med klubben. Genpresset er en af bedste måder for mig at udvikle mig mere på, siger 26-årige Mørck, der holder igen med for store udmeldinger omkring sine personlige ambitioner:

- Man skal passe på, hvad man siger i lille Danmark, så jeg vil nøjes med at sige, at jeg går efter at spille på så højt et niveau som muligt.

Mørck har netop forlænget med Wattens frem til sommeren 2018.

mikael@bold.dk


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0