Mogens Krogh var fra 1991 til 2002 en sikker sidste skanse på Vestegnen, hvor han i Brøndby-trøjen nåede fire mesterskaber og 353 Superliga-kampe, inden han som 38-årig stoppede karrieren.
Brøndby hentede den nu legendariske keeper i Ikast FS, men det kunne være gået anderledes, hvis den tyske storklub Borussia Mönchengladbach havde haft en anden tilgang til en samtale med Krogh i 1991.
- Samtalen, jeg havde med tyskernes cheftræner og manager, indikerede, at træneren ikke vidste, hvem jeg var. Den lottokupon havde jeg ikke lyst til at prøve som 27-årig. Derfor blev det Brøndby, som jo på det tidspunkt var Danmarks store klubflagskib, siger Krogh til avisen.
Krogh nåede ikke udenlands i sin aktive karriere. Siden sit karrierestop har han blandt andet været træner i Næstved og været direktør i Vendsyssel, hvor han nu er U19-træner.



Brøndby IF
Mönchengladbach

































