Vendsyssel FF skal på jagt efter en ny sportsdirektør. Den nuværende, Mogens Krogh, har således besluttet at trække sig fra stillingen.
Det skriver den nordjyske Superliga-klub i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Krogh stopper ved udgangen af oktober.
Ifølge Krogh sker afskeden af personlige årsager, og det ærgrer klubbens bestyrelsesformand, at han må vinke farvel til sin sportsdirektør.
- Det er med stor beklagelse, at jeg har modtaget Mogens Kroghs opsigelse, siger bestyrelsesformand Jacob Andersen i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Mogens har i sin tid i klubben udført et rigtig flot stykke arbejde og har en stor andel i, at Vendsyssel FF i dag er superligaklub - og jeg ønsker Mogens alt muligt held og lykke i fremtiden.
- Efter vi modtog Mogens' opsigelse, igangsatte vi øjeblikkeligt en search efter en ny sportsdirektør - og vi forventer at kunne præsentere vedkommende indenfor 3-4 uger, siger Jacob Andersen.
Morgens Krogh har været i Vendsyssel FF i halvandet år.



Vendsyssel FF
3F Superliga






























