













Det var en underholdende affære, da Monaco søndag aften ekspederede amatørholdet St Jean Beaulieu ud af den franske pokalturnering. Det endte med en sejr på hele 10-2 til kæmpefavoritterne fra Monaco.
I første halvleg stod der Lacina Traore på det meste. Andrea Raggi scorede til 2-0, men de resterende fire Monaco-scoringer var signeret af Traore. Han scorede dermed fire ud af de fem mål, som favoritterne kunne gå til pause foran med.
Men Traore kom ikke ud til anden halvleg. På grund af en batalje med en modspiller fik han nemlig rødt kort i pausen. Det gjorde St Jean Beaulieu-spilleren også, så begge hold spillede hele anden halvleg med ti mand.
Anden halvleg blev også underholdende og målrig. Monaco udbyggede til 8-0 ved Fares Bahlouli, Fabinho på straffe og Helder Costa, inden St Jean Beaulieu fik bolden i kassen efter en dødbold.
Monaco fortsatte og kom på tavlen til 9-1, men så fik også St Jean Beaulieu straffespark, som blev omsat til mål. Straffesparkene var dog ikke færdige med at blive dømt, og kampen sluttede med et straffe til Monaco, som Fabinho nok en gang satte ind. Det gjorde han til slutresultatet 10-2.
Monaco er derfor som forventet videre i turneringen.


Monaco
Coupe de France
St Jean Beaulieu





























