1. Division -Monnerup: Storm styrker teamet
Foto: Ole Walldo
2018-01-07 11:31:11
Foto: Ole Walldo

Monnerup: Storm styrker teamet

Roskilde-træner Rasmus Monnerup glæder sig over tilføjelsen af Bo Storm til trænerteamet og kalder det et skridt mod opfyldelse af klubbens målsætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

30-årige Bo Storm har indstillet sin aktive karriere. I stedet bliver han assistent i FC Roskilde, hvor han skal arbejde sammen med Anders Møller Christensen og cheftræner Rasmus Monnerup.

- Jeg har igennem længere tid talt med Storm om at få ham ind i trænerteamet sammen med Møller. Møller og jeg har et fantastisk samarbejde, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi bliver endnu stærkere med tilføjelsen af Storm, som kan byde ind med en masse faglighed og med sine enestående menneskelige egenskaber.

- Det er endnu i skridt på vejen mod at opfylde vores målsætninger. Jeg kommer til at savne Bo’s eminente teknik, driblinger og overblik, men heldigvis får jeg stadig stor glæde af hans fodboldhjerne, siger Monnerup til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen glæder sig til at komme i gang.

- Det er gået utrolig stærkt, men det har alligevel været noget, der har været undervejs længe og noget jeg har været klar til rigtig længe.

- Da det så blev en reel mulighed, faktisk for meget få dage siden, så var det ikke en særlig svær beslutning - det er helt klar det her, jeg er motiveret for og derfor selvfølgelig også det, jeg skal i gang med. Nu skal vi over det næste stykke tid finde ud af, hvad det er jeg kan bidrage med, siger Storm.

Roskilde overvintrer som nummer otte i 1. division.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce