Ligue 1 -Montpellier-spiller er ude af respiratoren
2020-04-26 09:03:50
Foto: Getty Images

Montpellier-spiller er ude af respiratoren

Junior Sambia, som i torsdags blev indlagt på grund af coronavirussen, er ikke længere afhængig af respirator.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Montpellier-spilleren Junior Sambia blev torsdag indlagt og endte i respirator og kunstig koma – men der er gode nyheder fra det franske.

Den 23-årige franskmand er ude af respiratoren, efter at han blev testet positiv for coronavirussen. Det fortæller hans agent.

- Han er ude af respiratoren, og selvom han nu skal bruge lang tid på at komme ovenpå igen, så er han ikke længere i koma. Det er uden tvivl gode nyheder.

- Han trækker vejret selv, og det er godt at høre, siger Federic Guerra ifølge football-italia.net til RTL.

Junior Sambia blev først testet negativ, men fik siden så store problemer med vejrtrækningen, at han tog tilbage til hospitalet, hvor han altså blev indlagt. Natten til fredag blev han testet positiv for coronavirussen.

Den 23-årige midtbanemand har spillet 17 Ligue 1-kampe for Montpellier hidtil i sæsonen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce